Kilde: Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt i skriftet "Den borgerlige slægt HVIDTFELDT":
Johan Caspar Hvidtfeldt er indvandret til Vejle fra Mecklenborg. Næsten alle nulevende personer i
Danmark, som bærer navnet HVIDTFELDT, nedstammer fra denne person.
Den oprindelige adelige slægt HUITFELDT fra 1500-tallet, med så berømte mænd som Ivar HUITFELDT og
Arild HUITFELDT, er nu uddød i Danmark.
Johan og hans broder .... udvandrede, ifl. mundtlig overlevering, fra deres hjemland, Mecklenborg,
fordi de var nødt til at flygte, da de havde dræbt en mand i duel.
Vi træffer Johan første gang i 1761, da han den 2 marts skriver til kongen med anmodning om at få
lov til at ægte Berte Christensdatter. Han var da grenader i Kaptajn Rabens Kompagni. Da der kun
måtte være et vist antal gifte soldater ved hvert kompagni, skulle soldaterne have en såkaldt
"friseddel", inden de indgik ægteskab. Kaptajn Raben anbefalede ansøgningen, selv om antallet af
gifte soldater var "komplet", idet han mente, at man ved at give denne tilladelse, bedre kunne
"konservere" grenaderen. Johan Caspar fik da også sin friseddel, og kunne ægte Berte allerede
måneden efter ansøgningen.
I kirkebogen hedder det: "Ist der Ehrenveste und Manhafte Grenadier Johann Caspar Huidfeldt von
I.K.M. Grenadier-Corps unter Commando d. H. Cammerherrn, Obristen von der Infanterie, Premier-Major
und höchst-commandierenden Officier des in Holstein cantonierenden 2te Battaillon des Königl. Corps
der Grenadiers und zwar des Hern Capitains von Raben Compagnie mit der viel Ehrund Tugendsamen
Jungfrau Berte Christens Tochter im Hauss copuliert worden". At jomfru Berte ikke var helt så
dydbåren som kirkebogens udtalelser kunne tyde på, fremgår af, at ægteparrets førstefødte, en søn
Jochim, allerede blev døbt måneden efter ægteskabets indgåelse! Denne søn må i øvrigt være død som
lille, idet ægteparret senere får to børn af samme navn. Også disse døde i øvrigt som små. Når
Johan Caspar er så ivrig efter at døbe sine børn med navnet Jochim eller Jochum, tyder det på, at
der var tale om opkaldelse. Et af de senere børn blev opkaldt efter hans svigerfader, hvorfor man
må formode, at der tidligere har fundet opkaldelse sted efter hans egen fader (må hedde Jochim).
Hvor den i Flensborg Jochim er død vides ikke. Det er i øvrigt et spørgsmål, om ikke Johan Caspar
har været gift før. Hans ældste søn, Jens Johansen Hvidtfeldt, må i hvert fald efter
fødselsangivelserne være født ca 1758-60. Lægdsrullen opgiver Flensborg som fødestedet, men det er
ikke påtruffet i krikebøgerne fra denne by.«i»
«/i»Når Johan i 1761 var i Flensborg, skyldtes det, at grenaderkorpset kantonnerede i Flensborg. På
grund af den truende fare fra Rusland, var korpset kommanderet til Holsten. Han har nok deltaget i
felttoget i Mecklenborg. Korpset opløstes i 1763. Og næste gang Johan træffes, er i 1766, hvor
Jochum døbes i Vejle. Han er nu dragon, tilhørende en eskadron under kommando af major Leunbach,
som var i Vejle. Han omtales ikke senere som soldat, og må vel være udtrådt af geleddet.
I Vejle ernærede han sig som brolægger (stenhugger) og fisker. Han omtales i den følgende tid
undertiden i byens justitsprotokoller. Således optræder han i 1782 som vidne i en sag mod Jørgen
Brøgger og i 1783 er han stokkemand.
Allerede i 1767 forekommer han i skatteregnskabet som Johan Leibfæld. Han bebor da et hus, som
Anders Fiskers enke tidligere har haft. Det har dog næppe været hans ejendom. I folketællingen 1787
findes han opgivet under Fiskergade nr. 122. Hans alder oplyses til at være 70 år (altså født ca
1717) Berte 52 år. 2 børn er hjemme: Sidzel, 11 år, og Johan, 7 år.
Ved skøde af 24 juni 1793 overtog han, sammen med sønnen Jens, stedet nr. 129 i Fiskergade.
Ejendommen blev ved denne lejlighed delt, og Johan Caspar skødede 24 juni 1804 sin andel til
svigersønnen Søren Holm.
Måske har Johan Caspar været gift før end med Berte, for hans ældste søn, Jens Johansen Hvidtfeldt
må ifølge fødselsangivelserne være født ca 1758-60. Lægdsrullen opgiver Flensborg, men han er ikke
påtruffet i kirkebøgerne fra denne by.