Da Else i november 2001 blev ramt af apopleksi, en hjerneblødning med højresidige lammelser,
desuden afasi med en meget dårlig tale til følge, var hun stort set bundet til sengen. Hun kom
under behandling af Geatrisk Team både med lægelig hjælp og ergoterapi og det lykkedes dem at
forbedre Elses muligheder med at komme op og spise med venstre hånd og gå til toilettet med en
støttende hjælp.
Else blev første gang indlagt til aflastning på Hasserishave vestgang den 01. januar 2003 idet
undertegnede Erik Freiesleben som har levet sammen med sin kone i snart 60 år blev syg og indlagt
på hjerteafdeling sygehus syd den 31 . december 2002. Det var simpelthen en kollaps efter at have
plejet Else døgnet rundt siden hun faldt om nov. 2001. Efter 14 dages pleje blev hun flyttet fra
Hasserishave til Otiumgården hvor hun var til 18. marts og kom igen til Hasserishave, men nu
østgang. Der blev undervejs tilbudt en plejebolig på Sofiegården men hendes angst for nærhed til
jorden var årsag til at vi takkede nej tak. Derfor håber jeg at hun vil falde godt til på
Thulebakken da det nu er fjerde gang hun skal skifte plejehjælpere hvad der helt sikkert har
forringet hendes muligheder for selvhjælp.
Derhjemme interesserede hun sig for alt hvad man kunne se i tv. men fra første færd på plejehjem
gik hun totalt i stå. Måske fordi det skete så pludseligt og ønskede ikke mere tv og nærmest
fravalgte besøg. Vi har boet på Otiumvej nr. 5 som nabo til Otiumgården nr. 7 i mere end 10 år og i
den tid færdedes hun hjemmevant på Otiumgården som støtte for de beboere som krævede hjælp, lige
som vi deltog med interesse i alle arrangementer af kulturel eller festlig art. Da hun selv blev
100 procent plejekrævende afslog hun alle forsøg på at få en plads til en aflastning især for
undertegnede som måske så havde undgået en akut hospitalsindlæggelse og som følge deraf Elses
indlæggelse på plejehjem.
Hun har været den mest pligtopfyldende mor for sine børn, som hun aldrig har forladt selv i korte
stunder og det gælder også vores hjem som blev passet hver eneste dag døgnet rundt. Maden stod på
bordet til tiden og børnene fik læst deres lektier. Hun var selv klassens nr. 1 i hele skoletiden
til og med 8 klasse og burde have haft en akademisk uddannelse som hendes forældre desværre ikke
var indstillet på. Else kom i lære som dameskrædder og hun var så dygtig at hun blev direktrice for
en stor kjolesalon i Hellerup-København, hvor hun efter at have taget eksamen på Kunstskolen for
selv at tegne-creere- dagligtøj-og store aftenrober for det mest kræsne kvindelige publikum fra
Hellerups Society. Hun nød utrolig stor anerkendelse. Hendes speciale blev brudekjoler og man kom
fra nær og fjern for at bestille syning.
Else deltog som ung i en rejse til England og var temmelig god til engelsk, som hun gennem
aftenskole holdt ved lige, ligesom hun suplerede med kursus i tysk. Hendes familiebaggrund fremgår
af slægtsudskrift:
Dåb: Else Nyvold datter af Mejerist Oluf Markvard Nyvold og hustru Vilhelmine Kristine Johanne f.
Jensen nr. ministerial K1614-30 sognep. Th Leth 27-03-22 Nordjyllands Statsamt 07-07-1982 journal
310527-82 navn ændret til Freiesleben.