Kilde: Johannes Hansen i brev til EF i 1985:
"Niels er den af vores onkler, som hyppigst har besøgt os. Især efter hans pensionering blev hans
ophold af længere varighed. På "Helsingehus" ofte en uge eller mere, og vi glædede os altid til
hans komme, da han altid bragte et friskt pust udefra. Han deltog altid med lyst i alt arbejde,
både inde og ude, have- oghøstarbejde. Kørte med heste til byen med varer, passede frugtsalget i
sommerferien, da der altid kom mange strandgæster, for at handle. Endvidere malede han vinduer og
havemøbler mm. Heste havde hans store interesse, da han jo var soldat ved rytteriet. I sin ungdom
var han kusk hos Oppermann på Vintre Mølle.
Under en fest på en nærliggende kro, lavede nogle gæster uro, og de nægtede på værtens anmodning at
forlade lokalet, hvorfor politiet blev tilkaldt, for at fjerne urostifterne. Niels nægtede at gå
ud, da han ikke mente sig nogen brøde bevist. Festsalen var beliggende på 1. sal, og et par
betjente greb nu Niels og førte ham mod trappen. Og under hans fortsatte vægring, greb han fat i
gelænderet, som under hans hårde tag gav efter, og alle balustraderne blev revet af. Niels blev
indsat i arresten, men mølleren fik dog næste dag sin kusk igen. Hvem der måtte erstatte trappen
vides ikke.
Niels flyttede efter 24 års samliv fra sin kone, af grunde jeg ikke skal komme ind på. Han boede en
tid i et værelse i Helsingør. Jeg besøgte ham her i sommeren 1927.
Efter en tids ophold her, flyttede Onkel til en lejlighed på Islands Brygge. Det blev nu i nogle år
til hyppige københavnerture med besøg hos onkel Niels. Hans økonomi var bedret meget, idet ensionen
var øget noget, og han betalte hun et mindre beløb til sin kone. Det blev til mange besøg på
restauranter og teatre, da Onkel elskede at give ud på os. Han havde kort til Tivoli, og opholdt
sig meget her, hvor han stiftede adskillige bekendtskaber, især unge damer. Han havde gode evner i
den retning. Selv i hans høje alderdom dyrkede han stadig damebekendtsksber.
I de senere år skiftede han mellem "Solkjærgaard" og "Helsingehus", og det gik ikke altid helt
gnidningsfrit, da Niels efter en tids ophold kunne irritere kvinderne. På "Solkjærgård" var det
især tante, der ikke kunne tage hans fjant med pigerne.
Det sidste år var han noget præget af sygdom, og efter ophold hos os på "Helsingehus" jul og nytår,
tog han til "Solkjærgård" og lå her syg en tid inden han blev indlagt og døde om foråret 1962. Han
blev brændt og asken spredtes fra færgen på Bæltet af en god veninde."