Bente Lykke Nielsen brugte meget tid på Cecilie Kirstine og Jørgen Hansen, som var forpagter på
Herlufsholm Hovedgård, og deres efterslægt. Det er således at hun har noteret de fem levende børns
data, deres giftemål, og historie iøvrigt. Ligeledes børnebørnene. Det lader jeg foreløbig ligge
ligesom den lange rapport og erindring skrevet af Jørgen Hansens broder: Livtjener Thomas Hansen.
Det er en meget interessant historie som begynder med bedstefaderen som havde været kongelig
skovrider med bopæl i Helsinge, Holbro Herred, Frederiksborg Amt. Tre A-4 foliesider er tæt
beskrevet med navne, beskæftigelse, giftermål, børn o.s.v. Livtjenerens historie dukkede op gennem
hans skifte og i brev 04-07-1988 siger Lykke Nielsen at det tog hende 1/2 år på landsarkivet for at
opspore Kisbye-slægten og forpagter Hansen. Hun fortsætter at en dag på arkivet på 7 timer er intet
at regne, dagen går så hurtigt med sø og lægsruller som er en god måde at finde folk på når de
flytter.