Historien om den gamle Ormslev Kro: Jens Chr. Birch var nu ejer af gård og kro. Skødet dateret den
31. januar 1839 blev tinglæst den 19 februar: Dermed afstod Kirstine Sophie Birch, "i uskiftet Bo
hensiddende Enke efter ved døden afgangne Kromand Martin Birch i Ormitzløv Kro, med sin lavværges
tilladelse uden foregående Købekontrakt til sønnen- Kroen med alle dens bygninger og indretninger,
"det til stedet hørende Kroholdsprivilegi- um", samt jorderne: Disse sidste anslås til omtrent 40
tønder land og var ansat til 4 Tdr. 3 Skpr. 3 Fjdk. Hartkorn. Tillige medfulgte al "Rettighed og
interesse af Kroen, dens avling og kreaturer, korn- og proviantbeholdning, møbler, indbo,
redskaber- " kort sagt alt, hvad jeg ejede og tilhørte af rørligt gods (penge undtagen) på den tid,
min søn tiltrådte kroen", dog "på de få dele nær, jeg er i besiddelse af i min aftægtsbolig i
kroen"; blandt det faste inventar nævnes: "den indmurede Bryggerkedel". Hun forbeholdt sig som
aftægtsbolig den lejlighed, hun havde i kroen, "samt al begærende pleje, vask, lys og varme, mad og
drikke af enhver slags, lige med min bemeldte søn og hans familie for min Livstid"; Mern herfor
skulle hun betale 100 Rigsbankdaler årlig. Denne aftægsakkord kunne hun dog ophæve, og i så fald
skulle sønnen betale hende 40 Rigsbankdaler årlig i huslejegodtgørelse. Købesummen er nævnt under
note 789
Ved folketællingen i 1840 havde den ny kromand og hans hustru Else født. Freiesleben to små børn,
og foruden kroenken havde fire personer til-deres ophold i kroen- En husjomfru, en tjenestekarl, en
tjenestepige og en tjenestedreng.
Ved folketællingen i 1845 havde krofamilien 4 børn og tjenestefolkenes antal var steget til: en
husjomfru, to piger og tre karle. Derimod var kromandens modeeeeer ikke mere i kroen; hun var død
kort før Julen 1843... Dermed var krobevillingen jo egentlig udløbet, og en ny skulle indhentes,
men man forhastede sig ikke. Først den 21. december 1844 indsendte Prokurator Delbanco i København
en ansøgning til Rentekammeret. Der var for såvidt intet i vejen for en ny bevilling da der ikke
havde været noget misbrug til svir for siddende gæster, men der indtrådte alligevel forsinkelse
idet sagen passerede frem og tilbage mellem Amtmand, Birkedommer, og Sogneforstanderskab skulle
holde møde og indhente erklæringer fra pastor Rothe og andre sognerødder og havnede tilsidst igen i
Rentekammeret efter at sognerådet efter et møde den 12. juni 1845 havde godkendt. Først den 11.
oktober 1845 kunne der udstedes kgl. bevilling for Jens Chr. Birch pa de gamle betingelser. Men der
blev krævet dobbelt gebyr, da krofolkene havde forsømt at indhente Konfirmationsbevilling efter
Christian d. 8's tronbestigelse i 1839, og Rentekammeret varr gået glip af disse sportler dengang.
Af skade bliver man klog, så efter Frederik d. 7's tronbestigelse i 1848 søgte man stadfæstelse på
Privilegiet og fik det 31. marts 1849.
Ved folketællingen 1850 var der fem børn i kroen, og der blev holdt huslærerinde til dem. Fem år
senere var kommet en kusine af kromanden i huset.
Ved folketælling 1860 kan man se, at der er indtrådt en forandring af betydning i Ormslev Kro:
Selve kroholdet blev ikke længere drevet af ejeren, men forpagtet bort til en 36 årig ungkarl Lars
Larsen. Formodentlig har åbningen af den sjællandske jernbane og den nære beliggenhed ved Korsør i
fællesskab bidraget til, at kroen havde set sine bedste dage og nu var i tilbagegang.
Folketællingerne vidner om, at kroen skiftede forpagtere flere gange. I 1870 hed kroforpagteren
Jens Hansen: hans husstand bestod af to små drenge , en tjenestepige og en logerende. I 1880 sad en
ung vært i kroen Hans Kristian Sørensen, men foruden hans hustru bestod husstanden nu kun af en
skomagersvend.
Kroejeren Jens Chr. Birch døde i oktober 1884 77 år gammel. I 1890 levede hans enke endnu, 80 år
gammel og Gæstgiveren som forpagteren nu betegnes hed Jens Lauritzen, en 57 årig mand med kone og
fire børn. Enken Else Freiesleben havde bevillingen til sin død i 1897 og da den sidste forpagter
Peter Lund den 08 juni 1897 søgte om fornyet bevilling vedtog sognerådet, at der nu ingen anledning
var til at anbefale dette. Endnu i 3.udgave af Traps Danmark 1898 nævnes Ormslev kro som
eksisterende, men ved Folketællingen 1901 nævnes der ingen krovært i Ormslev og i 4. udgave af
Traps tales om den nu nedlagte "Ormslev Kro". En Epoke var sluttet.
historien om den gamle kro i Ormslev fortsat fra forældre 788 og 189