Oplysninger om Jørn PEDERSEN

Moder: Husass. Agnes Hjort Nørskov, Ryesgade 80, f. 3.feb. 1917. Fader: Aage Marius Pedersen.
Adt. af Jørgen Peder Laurits Pedersen og Kirsten Kirstine Rasmussen.
Konfirmeret i Vor Frue, Svendborg, d. 12. april 1953.
 
Nekrolog publiceret 21. november 2016 kl. 12:37 (www.fyens.dk):
 
Jørn Pedersen, Ørbækvej, Svendborg, 77 år.
Jørn Pedersen vil få et eftermæle som en gudsbenået trompetist og en dygtig fagmand.
Jørn Pedersen voksede op hos sine bedsteforældre på Eggertsvej og kom i lære som smed- og maskinarbejder på Richardt Hansens Maskinfabrik. Han var besiddelse af en stor faglig kunnen, som gjorde, at han var en eftertragtet medarbejder og virkede hos flere af byens smedevirksomheder, indtil han gik på efterløn for 17 år siden.
At Jørn Pedersen som stor dreng kom med i DUI, De unges Idræt, fik stor betydning for ham. Her lærte han at spille trompet, hvilket førte til, at han var blandt de ?rødhårede? drenge, der med Peder Most Garden sejlede rundt til en række danske havnebyer i anledning af Svendborgs købstadsjubilæum i 1953.
Da interessen for jazz begyndte at blomstre op i Danmark, blev Jørn Pedersen trompetist i flere band. Han begyndte i Butterbeans og senere i Bent Bay´s Jazzband, der var på turne i store dele af Danmark, og det samme var tilfældet, da han spillede i Southcoast Jazzmen.
Efter en pause på 20 år genoptog Jørn Pedersen sit trompetspil. Det imponerede alle, at han efter en sådan lang pause kunne huske alle arrangementer.
Da det var rygtes, at Jørn Pedersen havde genoptaget jazzen, blev han straks headhuntet til det fynske band The Old Jazzmen. På det seneste samledes Jørn Pedersen med gode venner i bandet Face Inn All Stars.
Da han for nogle år siden blev tilbudt en ny hjerteklap, sagde han ja tak, med den ene begrundelse, at han gerne ville forlænge livet med trompeten. Hvilket var et bevis på, hvad musikken betød for ham.
Jørn Pedersen var fritidsfisker og stod ofte ud med sin jolle fra Tuxensvej, hvor han var et afholdt medlem af bådelauget.
Jørn Pedersen vil blive husket for sin venlighed og hjælpsomhed og æret for sin musikalitet.
Jørn Pedersen var fritidsfisker og stod ofte ud med sin jolle fra Tuxenvej, hvor han var en velset.
Jørn Pedersen efterlader få, men nære venner.
Jørn Pedersen bisættes fra Svendborg Kirkegårdskapel tirsdag den 22. november kl. 12. (bjg)

Siderne er lavet den 11-apr-2019 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018