Anna Kirstine HANSEN

Oplysninger om Anna Kirstine HANSEN

ANNA KIRSTINE HANSEN, MIN FARS SØSTER ER EN GOD HISTORIE:

Hun var født på "LYNGEN" i dag Slagelsevej og bebygget med store industribygninger samt tilkørsel til Kalundborg Havneområde. I 1892 da hun blev født i et pænt hus bygget efter den tids skik, een længe uden kælder men grundmuret og cementpudset, havde grunden forbindelse til en dejlig forstrand med udsigt ud over fjorden til Gisseløre hvor radiomasterne blev bygget. Under omtale af min far som født samme sted er der flere detailler ( bogen 100 år og syv generationer). Mine bedsteforældre Hans Hansen og Kirstine var omkring tidspunktet 1892 flyttet fra Esbjerg hvor de var mejeribestyrere, og købte eller lejede dette hus ikke langt fra Kalundborg Mejeri. Der blev indrettet mejeriudsalg i huset og etableret en mælkerute pr hest og vogn stillet til rådighed af Mejeriet.

Anna var en livlig pige trods sit handicap, idet hun var født uden nogen form for hårvækst, og haltede på g.a. dårlig hofte.. Da hun skulle i skole blev hun udstyret med en paryk som skiftede udseende mange gange i sit lange liv.

I 1901 var det slut med mejeriudsalg og familien som nu bestod af de to voksne og fem børn tog bopæl på Gisseløre, hvorfra mælkeruten fortsatte. I 1903 blev der bygget et nyt hus i Skibrogade 40 matr. nr. 155 sandsynligvis af Kalundborg Folkeblad, som stadig har redaktion der. Der har i flere generationer været gæstgivere i slægten og Hans Hansen lejer ejendommens hjørne og etablerer "CAFE CENTRAL" MED GÆSTGIVERI i tilstødende værelser. Tidspunktet må være ca. april 1903, idet indflytning af diverse familier er foregået i løbet af maj-juli måned som det fremgår af:

Mandtalsliste pr 1. januar 1904 Skibrogade 40 Kalundborg:Bilag. -------------------------------------------------------------------
BEBOERE AF BEGGE KJØN OG DERES BØRN.
fulde navn stilling fødested alder
Hans Hansen Gæstgiver Kaastrup 1859 17-06
Ane Kirstine Hansen Hustru Kalundborg 1868 10-01
Peter Hansen Barn Esbjerg 1890 10-05
Anna Kirstine Hansen " Lyngen 1892 15-07
Marie Hansen " " 1894 25-05
Niels Christian Hansen " " 1896 05-07 ----------------------------------------------------

1904 Peter konfirmeres i Vor Frue kirke med de fem tårne den 01-10

1906 Anna Kirstine Hansen konfirmeres samme sted den 30-09 og kommer snart i huset hos bedsteforældre på "Oxemosegård"

Som 20 årig var Anna i huset på "Oxemosegård", fortæller Johannes Hansen Kirke Helsinge. Lars Peter Hansen var gårdens røgter, og en godmodig og fåmælt kæmpe, som nu blev far til Annas første barn, Aage. De blev gift den 21 jan 1912 og ansat som fodermesterpar på "Oxemosegården". De fik bolig i et af de huse der hørte til gården. Aage blev født 16 maj 1912 på "Oxemosegård" Willy blev født 20 jan 1915 i Saltbæk. Børnenes fader forlod Anna og hun flyttede til Saltbæk hos forældre i 1915. Hun blev imidlertid først skilt fra Peter i 1922, og han var også far til: Inga født 03 feb 1918 i Tåstrup Poul blev født 07 sep 1921 i Tåstrup Hans fader var murersvend ungkarl Reinhard V. Christensen. Den 30 03 1924 blev Anna gift med Postbud Hans Peter Michael Christensen født i Klovtofte 01 okt 1888. Han døde ca 1930 i Høje Tåstrup. Han blev far til: Ruth født 30 09 1924 på adressen Ludvig Hegnersvej.

Hendes fætter Johannes på Oxemosegården født 1904 kan huske Anna da hun i 1912 var 20 år og stadig boede på gården. Endvidere skriver Johannes i sine erindringer, at gårdens røgter hed Lars Peter Hansen, en godmodig fåmælt kæmpe. Hans far Jørgen Hansen fortalte, at når de tærskede kornet med damp, og kærnerne skulle køres til gården i Årby, var Lars Peter med, da han tumlede med de 100 kgs sække som en leg. Min far fortalte, at hans far Hans, bedstefar Søren var så stærke, at de kunne tage en sådan 100 kgs korn fra jorden og løfte op på skulderen og bære til vognen. Da min far havde orlov fra Dragontiden og kom til Oxemosegård kunne han gøre det samme. Som 4 generation af kraftkarle kunne jeg ikke leve op til dette, men som lærling i kolonial var jeg i stand til at bære 100 kg. sukker eller mel fra vognen og stable i kælderen.

Johannes fortsætter: Over trappen til kornloftet var en bjælke, som man skulle dukke sig under for at undgå at støde hovedet. Lars Peter var så høj, at han ramte den med en kraft, der ville have bragt enhver anden til nedstyrtning. Anna og Lars Peter blev forlovede og senere gift se bk. Bente Lykke Nielsen min refferent skriver hvad der står i Raklev kirkes kirkebog: Lars Peter Hansen ungkarl og tjenestekarl Raklev født Haugerup,Pedersborg sogn den 23-03-1886 søn af Parcelist Lars Peter Hansen og hustru Ellen Kirstine f. Christensen. Pige af Raklev født på Lyngen Kalundborg d. 15-07-1892 datter af Boelsmand fhv. Mejeribestyrer Hans Hansen og hustru Ane Kirstine f. Christensen. Forlovere: Boelsmand Hans Hansen og Skibstømrer Viggo Rudkjøbing af Kalundborg. Bestilt lysning den 04-01-1912, lysning den 7+14+21 jan 1912 vielse den 21-01-1912 Efter giftermålet blev de antaget som fodermester-par på Oxemosegård, og de fik bolig i et af de huse som hørte til gården. Lars Peter Hansen blev nu far til Annas første barn, idet hun den 15-05-1913 fødte Aage og dåb fandt sted den 10-07-1913 i Raklev kirke. Hendes mor Ane Kirstine bar barnet og hendes far boelsmand Hans Hansen, boelsmand Niels Jensens enke Karen Jacobsen af Raklev var faddere. Mine bedsteforældre boede på daværende tidspunkt i "hullet" som man altid kaldte det sted i Bredekilde, Raklev, idet Gæstgiveriet blev forladt i 1907.
Johannes Hansen skriver meget slående om sit kendskab til landskabet og jeg har også selv prøvet at finde frem til det, men kilden hvor mælken blev afkølet var i hvert fald tørret ind så den var skjult. Hullet var der endnu, og når man gik op på bakkerne hvor græs havde afløst dyrkede marker, var der en storslået udsigt ud over Kalundborg fjord, og i udkanten af Raklev øst for kirken, stod jeg op på nogle store granitsten, og kunne skue helt ud til Kattegat kysten. Men lad mig citere hvad Johannes erindrer: "Jeg mindes da onkel Hans og tante Kirstine boede i Bredekilde, det må være efter restaurationstiden. Når man kommer ned af Hestehavebakken mod Raklev, havde man vejen til venstre, og til højre for indkørslen til gården var den kilde som gav navn til stedet. Selve det gamle sted lå på bakkehældet, og fra bakken bag huset var der en vældig udsigt ud over fjorden mod Asnæs. Markerne neden for vej og hus, var et lavt område omgivet af høje bakker, det er nok herfra navnet "Hans i hullet" stammer. Det Øgenavn huskede min far godt, og pigerne Anna,Marie og Karen født i 1904 fik ude i byen hæftet dette navn på sig, når talen om deres far og mors bopæl blev omtalt." Om Raklev og vor slægts historie kan iøvrigt henvises til læsning eks. i min biografi om min fader. Johannes erindringer om Lars Peter og Anna omkring 1912 tidsbestem- mes bl. a. ved at han husker at "elstrømmen" kom til Årby i 1911. De nygifte passsede fodermester-hvervet måske et par år, men efter at dette forhold hørte op flyttede de til et hus på Hovvejen, og da Anna igen blev gravid hjem til forældre der ca. 1915 solgte Bredekilde og købte et sted i Saltbæk ikke så langt derfra mod nordøst. Man husker måske det meget omtalt landvindings-projekt med at udtørre søen ved Saltbæk, som desværre slog fejl. Derimod lykkedes det jo at udtørre Lammefjorden omtrendt samtidig, hvorfra vi i dag får Danmarks bedste gulerødder. Der kan muligvis være tvivl om hvornår Lars Peter forlod Anna, men det kan godt være allerede da Anna tog hjem for at føde endnu en søn Willy som ifl. kirkebogen i Tåstrup Ny Kirke blev født den 20-01-1915 i Saltbæk og døbt i denne kirke den 20-07-1915 Der skete nemlig det, at Anna pakkede sine ting og tog Willy nu ca. 3 mdr gammel med og fik bopæl i Tåstrup Jernbane Alle 38.

Hans Hansen var vist ikke nogen særlig god landmand, hans interesse havde altid været mejeridrift som opstod da der på Oxemosegård var etableret gårdmejeri, og han kørte rundt til omliggende gårde og hentede mælken til bearbejdning. Da Andelsmejerierne opstod i slutningen af århundredskiftet, måtte gårdmejeriet opgives, men han fortsatte sin uddannelse og blev mejeribestyrer flere steder i Sønderjylland. Bedriften gik dårligt i Saltbæk. Johannes fortæller at Hans måtte hente det meste foder til sine dyr på Oxemosegården, og hans tid gik fortsat også meget med at gå på jagt i mosen, og spise frokost med brændevin dertil. NB: Det er en skik som er gået i arv fra far til søn, det kan jeg bestemt tale med om i dag den 06. marts 1999 og min frokosttid er klokken 12 til Rådhusklokkernes symfoni om 10 minutter. Knap et år efter at Anna rejste til Tåstrup fulgte Hans og Kirstine efter samt Karen på 12 år. De kom til at bo på en gammel nedlagt gård som hørte til Roskilde kro kaldet Kroejer Bangs huse. Da jeg selv kom i pleje hos mine bedsteforældre 1921-22 er dette sted grundigt beskrevet i mine erindringer. Annas Lars Peter dukkede op i Tåstrup for han er også far til Annas 3. barn en pige Inga født den 03-02-1918, og i kirkebogen for Ny kirke er anført at faderen er 31 år. men har forladt moderen som er 25 år. Annas charme fornægter sig ikke for allerede den 07-09-1921 føder hun endnu en dreng, Poul som Murersvend Reinhard Christensen er far til, men de bliver faktisk ikke gift men forlader hinanden. Endelig den 14-05-1923 bliver Anna skilt fra Lars Peter. Hun har siden sin flytning til Tåstrup ernæret sig som hjemmesyerske af drengebukser til Dorphs fabriker, ligesom sin mor Kirstine.,og søster Marie, som dog flytter fra Tåstrup efter bryllup 06-10-1918 med maskinarbejder Oluf Nielsen. Hendes yngre søster Karen forlover sig med omkring 1920 med Richard Hyldqvist Pedersen som arbejder på Tåstrup Station.
Svigerfader Hans Hansen får også ansættelse på stationen, men må snart holde op da arbejdet bliver for strengt. Den 12-07-1922 bliver Karen og Richard gift i Kirken og forinden har de fået bygget et nyt hus på Ibsensvej 20 hvor der er indrettet en lejlighed på første sal til de gamle som nu nærmer sig pensionistalderen. Men til huset er bygget en stald til hesten Fritz så Hans har stadig mulighed for at køre landrute med handelsvarer det være sig fisk, røgvarer og lign. Desuden er der på den store havegrund indrettet hønsehus og plads til duer som altid lige fra dreng har været den store interesse. Den 30-03-1924 træder Anna ud af enkestanden og gifter sig med ungkarl og arbejdsmand Hans Peter Christensen født i Klovtofte og den 30-09-1924 føder Anna en pige Ruth og bopælen er nu: Ludvig Hegners Alle ikke langt fra Ibsensvej. Ved barnedåben er mine forældre Rådhusbetjent Niels Chr. Hansen og Elisabeth Hansen faddere og bor i den lille landsby Klovtofte hvor min far købte hus i 1922. Der herskede et sandt frugtbart familieliv i disse år og et dejligt samvær mellem bedsteforældre, børnebørn og svigerbørn. Min mors sygdom og min plejetilværelse hos bedsteforældre dels i huset på Roskildevej og senere på Ibsensvej er beskrevet andet steds. På Ludvig Hegenersvej var der plads til en stor familie ikke mindst i den store have som gav tumleplads for de mange børn og både jeg, min søster Margit, kusine Anny og andre af kvarterets børn fandt sammen og legede også omkring Ibsensvej.
Den 02. april 1926 blev jeg fulgt til realskolen i Tåstrup, men det blev en kort skoletid fordi huset i Klovtofte blev solgt. Min far fik tilbudt en 1. sals lejlighed på Samosvej ikke så langt derfra hvor moster Ida og Robert købte hus på Fredenshøjs Alle. Huset i Klovtofte skulle rømmes og lejligheden i København stod ikke tom, så Faster Annas gæstfrihed førte til at vi to voksne og to børn flyttede midlertidigt ind i det ikke ret store hus på Ludvig Hegnersvej. Der måtte rykkes sammen, og det er blevet sagt, at grunden til vores lillesøster Birthe blev lagt der. Faster Anna og Hans spillede i klasselotteriet sammen med postbud Leopold Jensen og hans kone Marie, og det forunderlige skete, at loddet blev udtrukket med den store gevinst i 1926 og deres formue blev straks forøget med kr. 33.000 til begge familier. Det var mange penge dengang nærmest 1/2 million i dagens valuta, En årsløn var blot 2-3-eller 5000 kr. og da Anna jo kendte til landbrug fra de unge dage i Kalundborg, og havde to sønner i konfirmationsalderen blev pengede brugt til køb af en landbrugsejendom på 16 tdr. land på Høje Tåstrup mark. Det er et helt kapitel for sig om tiden der hvor familien var samlet særlig i sommerferie og høsttid. se mine erindringer. Desværre havde man ikke taget højde for husbonds helbred, han begyndte hurtigt at skrante og kunne ikke deltage i arbejdet på gården. Den 17-04-1928 døde Hans kun 39 år gammel og blev begravet den 24-04-1928. I mellemtiden var også vores farfar Hans Hansen død og begravet i 1927. Men faster Anna var fuld af energi og blev boende trods dårlige tider som endte med børskrak i U.S.A. Verdensøkonomien gik amok, kornpriser faldt godt nok som en fordel for danmark som importerede, men prisen på vores export af svinekød til England raslede ned og skabte arbejdslødhed, og fare for konkursramte landmænd. I 1932 sluttede landlivet for Anna og familie og flyttede til Fløng ved Hedehusene. Senere til en saneringslejlighed i Borgergade hvor hun indledte et forhold til Wilhelm, et stort mandfolk som drak for meget. Den næste bopæl var Revalsgade på Vesterbro hvor hun genoptog systuen. Sidste station blev en pensionistlejlig i Sydhavnen hvor hun døde. Tidspunkt er ikke kendt endnu. Det blev en dejlig tid for alle os børn selv om min far solgte huset i Klovtofte og flyttede tilbage til København.
Jeg var tit på ferie hos hende, og den historie skrives i mine erindringer kapitel 05 Jeg kender ingen i familien, der som hun var uheldig med mænd. For det første var hun skaldet og fuldstændig uden nogen hårpragt på kroppen. Lige fra barn måtte hun bære paryk, men hun må have haft både charme og frisk humør, for når vi var sammen underholdt hun gerne med sang og harmonikaspil.