Vores første barn Niels Henrik var et ønskebarn, og da en mors første barnefødsel altid er noget
meget spændende og ukendt, fulgte omgivelserne da også med stor interesse hvordan udviklingen
skete. Vi boede Selma Lagerløfs Alle 7 1.sal th. i Søborg og Else kunne se hjem til sine forældre
på Maglegårds Alle 15.
Jeg arbejdede på Adolph Steens Alle, Frederiksberg hvor min chef grosserer Kay Mertz ikke kunne
forstå at det var nødvendigt for mig at holde fri i flere dage op til fødslen. Men hver gang vi
troede at det var "nu" var det falsk alarm. Efter at være sendt hjem fra klinikken om dagen blev
det alvor i løbet af aftenen den 09 marts, nu var veerne konstante med fem minutters mellemrum. Men
fødselen trak ud og først fem minutter over 24.00 var vi blevet forældre til et fuldendt
drengebarn.
Jeg kunne igen give møde på arbejde, som var noget forsømt idet jeg i den sidste tid hver dag lagde
min rute omkring Søborg for at være helt a jour. Samtidig tog jeg mod til mig og bad om
lønforhøjelse på g. af familieforøgelsen, og min anmodning blev imødekommet. I forvejen havde jeg
fået lagt kr. 300.- på om måneden for at være til rådighed med vareudbringelse. Det gav en
månedsløn på ialt kr. 525.- som lagt til Elses tilsvarende løn som syerske gav os et rimeligt
udkomme.
Jeg husker tydeligt den dag da Else og "vidunderet" skulle hentes hjem i en baby-lift. Der var ikke
længere end vi kunne spadsere af Hovedgaden. Men opholdet på fødekliniken hos jordmoderen var ikke
gratis, og mod betaling af 400.00 kroner fik jeg den besked: "Værsgo nu er barnet Deres".
Når han fik dette dobbeltnavn skyldes det en fætter Niels s.f Ejler og Mille født samme år, og fik
det held at kunne vælge Niels fra. Konfirmationen blev en fest for hele familien fra København som
overnattede.
En sundhedsplejerske mødte en dag op for at veje og krontrollere, og hun konkluderede, at barnet
fik for lidt at spise. D.v.s. at der var for lidt af modermælken og drengen skulle have mad på
flaske. Det hjalp hurtigt og inden længe kunne han præsenteres på Stenlandsvej hvor Margits Jørgen
allerede huserede, og det skulle vise sig at Jørgen ville bestemme lige så snart de begge var
mobile i haven, og det første til megen gråd af den mindre Niels Henrik. Farfar replicerede: "sådan
en tudeunge."
En rejse til Stenlandsvej foregik med linie 16, derefter skifte på Nørreport med linie 5 og til
sidst med bus ad Røde Mellemvej. Hele tiden skulle drengen bæres så det var besværligt. Så gik vi
hen og flyttede længere ud mod Bagsværd til Gladsaxe Møllevej 134. Men inden da havde vi også den
lykke at Else nedkom med en pige, så vi havde altså nu to små børn at tage vare på. se: Sanne
Freiesleben.
NAVNEÆNDRING: Faderen navneændring til FREIESLEBEN ved Nordjyllands Statsamt 13. september 1982 j.
nr. 310-527-82 ok/10. Sønnen ved anmeldelse hertil 17. december 1982. Meldt til Skagen Kommune og
Rigsreg. 17/12-82. Navneloven af 28/4-1981 paragraf 2 stk.8