Havde deres storhedstid i 13
-14
-15
århundrede og det var en skik, at de danske Konger i deres tjeneste havde Riddere og Væbnere, som
enten selv byggede sig borglignende huse eller af Kongen fik overdraget disse godser. Disse borge
var af varierende størrelse, men bestod altid af et tårn omgivet af tykke mure, og indrammet af
volde. Nogle er i vor tid bevaret efter ombygninger til statelige slotte og store godser, men de
allerfleste er næsten forsvunden. Der kan findes nogle murrester og lave volde, ofte gemt ude på
godsets marker. Det er netop på disse forsvundne steder man finder omtale af de første Muler. Den
personalhistoriske kilde oplyser, at Mulerne er en uddød dansk Adelsslægt, der nedstammer fra
Borgmesteren Hans Mule i Odense, som blev adlet den 18. august 1444, idet der tillagdes ham en halv
Sølv Ulv i rødt skjold og samme mærkepå hjælmen. Hans efterkommere var knyttet til Odense, hvor
adskillige af dem var Borgmestre og Rådmænd. De var ejer af store gårde, nogle ligefrem Hovedgårde
både i Jylland, på Sjælland og Fyen. Gennem nogle af disse får vi indblik i slægten fra Odense samt
det øvrige Danmark. Det er imidlertid svært at føje alle til i den rigtige rækkefølge, så her giver
jeg oplysning om hvad jeg har læst mig til: En sønnesønssøn af den første Hans Mule, der følger
flere efter af samme navn er Hans Mule, Høvedsmand på Akershus og Biskop i Oslo, se Trap bd. 15 Vl
2, 654 Han fik en voldsom død, idet han led skibbrud på den jyske vestkyst ud for Vestervig
kloster, og her omkom han i bølgerne.se beskrivelse under rin nr. 878 En brodersøn Hans Mule var
også borgmester og døde i 1602, og man regner ham som stamfader til den nyere slægt.se rin nr. 860
En af dem Højesteretsassersor Willum Mule, der var barnløs og der henvises til bd- 5 (ll,3) side
1180. fik den 15. juni 1679 kongelig tilladelse til fornyelse af sit Adelsskab, med et forbedret
våben. En fætter til ham var fader til Krigssekretær, Würtembergs Kammerråd Rasmus Mule (1649-1720)
Han stiftede MULERNES LEGAT SKOLE VED TESTAMENTE 10. AUGUST 1717.---------------------------------
Adresse i dag 1987: Gymnasiet, Gillestedvej 11
5240 Odense N.Ø.
1717 oprettede Krigssekretær Kammerråd Rasmus Mule, (navnebroder til den sidst kendte af min egen
Mulefamilie i Køge), en af Odenses store matadorer, en kateketisk skole iflg. testamente blev der
3000 RDL
1740 testamenterede Professor Erik Mule (1669-1751) 4 gårde tilsammen 34 tdr. hartkorn til skolen.
1754 Anna Mule enke efter Professor Th B. Bircherod tilskødede skolen 3 gårde på 20 tdr. hartkorn.
1757 modtog skolen arven efter Rasmus Mule (1649-1720) Filstrupgård, der solgtes til 5060 RDL +
kontant 1500 RDL
1831 indgik skolen under byens offentlige skolevæsen og dens midler bevares som et fond.
Den kendte kommunist og senere stifter af SF Socialistisk Folkeparti Aksel Larsen er født
05-08-1897-død 10-01-1972-Han var søn af Træskomager Lars Larsen og Ehrengott og blev født i den
lille landsby Brændekilde få kilometer fra Odense. Han var vel begavet og fik første karakterer
lige fra skolegangen i Sanderum og videre til Vestre kommuneskole i Odense. Selv om forældrene
intet økonomisk grundlag havde for at lade ham gå til optagelsesprøve på Mulernes Legatskole, som
var halvt offentlig og halvt betalingsskole og i 1907 var ophøjet til mellemskole og realskole,
insisterede hans lærere på, at han havde evnerne og nok skulle blive indstillet til både legat til
undervis- ningen samt skolebøger. Der var indstillet 111 drenge til Legatskolens 1. klasse Han
bestod prøven med glans idet skolen også lagde vægt på "barnets opfattelsesevne og forholdsvis
modenhed" samt på "Vidnesbyrd om evne, flid og opførsel på den tidligere skole. Også forældrenes
kår blev taget i betragtning, og blandt 55 børn, der slap igennem, blev Aksel Larsen den 29. april
1907 optaget på Mulernes Legatskole. Skolepengenes størrelse var fra 2 ril 8 kroner om måneden- et
anseligt beløb for en børnerig arbejdsmandsfamilie, hvortil der også skulle lægges udgifter til
bøger og undervisningsmateriale. En del af eleverne var imidleertid sikret friplads, ligesom skolen
havde boglegater for at sikre at skolen også kunne tælle børn fra alle samfundslag. Aksel Larsen
fik bevilget både friplads og boglegat, da familiens årsindtægt kun udgjorde 900 kroner, og der var
7 ukonfirmerede børn heraf 5 skolesøgende. Alligevel var hans optagelse på Legatskolen en økonomisk
belastning for familien. Dels skulle han have "nogenlunde ordentligt tøj", ligesom det var forbudt
at gå i træsko, endsige barbenet, som var det almindelige fodtøj for træskomager Lars Larsens børn.
Aksel Larsen kunne heller ikke bidrage til familiens indtjening, som han altid tidligere havde sat
en ære i, for kravene på Legatskolen var høje. Det ugentlige timetal var 36 timer, seks timer
højere end i de kommunale skoler, og hjemmearbejdet omfattende. Hertil kom, at selv en byplads
efter skoletid var uønsket af skolen, al tid skulle helliges skolegang og lektielæsning.
Forsømmelsesprocenten var da også langt lavere en på kommuneskolerne. Diciplinen på Mulernes
Legatskole var stram, og ikke kun i gynnastiktimerne, der blev varetaget af pensionerede
underofficerer. Blandt påbuddene i det omfangsrige reglement var, at drengene ikke måtte "sisse med
hænderne i lommerne", og at de skulle sørge for, at de ikke behøver at gå i gården i timerne. På
skolevejen skulle drengene "opføre sig sømmeligt" og "holde sig til de anlagte veje og stier",
ligesom de ikke måtte "råbe og støje, ikke gå i flokke og ikke ryge tobak". Brud på regler og
diciplin blev omgyggeligt indført i skolens anmærkningsbøger, og blandt Aksel Larsens i øvrigt
beskedne meritter hører foruden en række "glemt stil", at han har medbragt "mad uden madkasse",
været "uopmærksom", er kommet for sent gta svømning, og i fjerde klasse har støjet op af trappen og
svaret næsvist. Mens hans søskende straks efter konfirmationen blev sendt ud at tjene og klare sig
selv, var Aksel Larsen næsten 17 år før han forlod sit barndomshjem. Det skete efter at han den 30.
april 1914 bestod realeksamen. Karakterskalaen gik fra 1 til 6 og Aksel Larsen kom ud med et
gennemsnit på 5.25 De laveste karakterer var i mundtlig fransk og orden med skriftlige arbejder
samt legemsøvelser. Ellers var det en stribe af 6 taller og en topkarakter i tysk var pa længere
sigt med til at bane vejen for han karriere inden for den kommunistiske bevægelse. 55 år sene
vedgik han sin arv fra drengeskolen i Odense med en erklæring om, at alt, hvad han senere lærte i
livet - lærte han -"ved at stå på skuldrene af Mulernes Legatskole i Odense. Overlærer Thomas
Hertel, en kendt teolog og samfundsdebattør, betegnede ham som "et flinkt, bravt og pålideligt ungt
menneske, der med flid og godt udbytte havde fulgt undervisningen, og stedse opført sig særdeles
godt. ( Det lyder lidt af et standard vidnesbyrd, idet ordlyden er overensstemmende med mit eget
vidnesbyrd fra Sundby Østerskole efter realeksamen i 1935.) De gode karakterer gav ham en stilling
som Trafikelev ved de Sydfynske Jernbaner og lønnen var 40 kr. om måneden ( den samme løn jeg
begyndte med i Svendborg Dampmølles salgskontor i København, så nogen lønudvikling var der altså
ikke tale om).
Kilden til biografien om Aksel Larsen er udgivet i 1995 af forfatteren Kurt Jacobsen, og
beretningen om Mulernes Legatskole har han hentet i skolens arkiv.
Se Erik Mule rin nr. 884 og hans søster Anna Mule rin nr. 885 Se Hans Mule rin nr. 871
Gennem studie af Trap Danmark er det lykkedes at sammenkæde diverse Mule familier og beskrive de
gårde de boede på, medens de passede deres alm. job enten som Læger, Jurister, Borgmestre,
sognepræster el. lignende. Derudover kan jeg i det følgende opremse de godsbesiddelser som var ejet
af Muler lige fra Middelalderen, evt. anføre giftermål og arvinger, idet jeg ikke mener at kunne
bestemme hvilken plads i systemet de kunne anbringes i.
SERRITSLEVGÅRD. ******************Nebel sogn,Serridslev,Voer herred,Skanderborg Amt 1682 Fik Jens
Mikkelsen Mule skøde af Niels Munks enke
Birgitte Mormand ialt 92 tdr. hartk.
Han døde 1692 og hans søn krigsassor Henrik Mule død 1747
derpå ejede gården.
Hans enke Maren Høstmark giftede sig samme år med
kanceliråd Frederik Lautrup til Estrup, der 1749 skødede
Serritslevgård nu på 229 tdr. hartk. til etatsråd Gerhard
de Lichtenberg til Engelsholm.
Gården ejes i dag af kaptajn Axel Nielsens enke Poula N.
NØRBÆK HOVEDGÅRD ***********************
Nørbæk sogn,Purhus k., Sønderlyng herred, Viborg Amt. 1313 var ejet af Jens Mule 1313-1323 af
stormanden Peder Mule
OUSTRUPGÅRD ***************
Øster Alling sogn, Sønderhald Herred og kom. Randers Amt. 1347 blev gården solgt af Jens Larsen
Mule
HØJBY *****************
Højby sogn, Odsherred, Holbæk amt, Trundholm kommune 1362 blev der
givet fuldmagt til Gotskalk Hemmingsen Mule
til at indløse det fædrende gods i Odsherred, deriblandt Højby
som faderen pantsatte til Johannes Madsen. 1377 arver hans datter Christine Mule godset.
Falkendal *****************
Roskilde, Københavns amt, Roskilde kommune. 1329-56 var ejeren af hovedgårdenGyncekin Gynselinsen
Mule død 1361 1349 bestred han borgmesterposten i Roskilde 1377-96 Hans søn af samme navn død
1400 1395-1409 en broder til ovennævnte Jacob Gymcekinsen Mule død 1409
Gården dig derefter tilbage til kronen.
Torslundemagle ****************
Røsnæs, Ars Herred, Holbæk amt, Kalundborg kommune.
panthaver Gyncelinsen Clsusen Mule Roskilde.
Jonstrup ****************
Osted sogn, Voldborg Herred, Roskilde amt, Lejre kommune 1399 Væbner på Falkendal Henneke
Gyncelinsen Mule ejer død 1437
Enken Christine Nielsdatter boede på stedet i 6 år, hvorefter
Niels Esbensen Bille som arvede Jonstrup overlod jordegodset til
Sct. Karine alter Roskilde Domkirke. Særløse *****************
Særløse, Kirke Hvalsø sogn, Voldborg Herrred, Roskilde amt. 1400-1434 Henneke Gyncelinsen Mule
gav sin hustru Christine Nielsdatter livs-
varigt skøde på Særløse og hele Jonstrup by.
Herlufstrup *****************
Vollerslev og Gørslev sogne, Bjæverskov herred, Præstø amt. 1680 forvalteren på Svenstrup gods
Anders Bosel købte gården af arvingerne. Han var født i Flensborg og døde 1691
Hans enke B. Jørgensdatter Mule giftede sig med Jørgen Svennesen som købte hele arveparten af
børnene 1694 solgte han 21 tdr. ha og 123 tdr. land bøndergods til baron Jens Juel til Juellund.
Samtidig købte Jens Juel Herlufstrup samt Jonstrup og med disse godser samlede han Juellund gods og
slot. skulle det blive aktuelt med flere Mulers besiddelser vil fortsættelse følge her. Der
foreligger også en oversigt over diverse gravminder som følger nedenstående:
Som sagt findes ingen oplysninger om hvor Køge Mulerne fortsatte, lige som det er tilfældet med
hvor de kom fra, derfor vil jeg i det følgende gennem BK nedskrive de oplysninger jeg har gennem
diverse kilder. Se ovennævnte note og de fortsatte rin nr. med noter. 14-01-2000 diverse gravminder
er samlet under note 857 se under Køge by historie om spinderiets ophør.