Søn af borgmester i Odense Jørgen Mule, broder til Dr. Jens Mule. Han blev student 1624 og
studerede derefter dels i København, og dels i Sorø, hvor han blev bekendt med den lærde Holger
Rosenkrantz, der syntes så godt om ham, at han optog ham blandt de Ynglinge, som han opdrog på
Rosenholm. I 1629 lod han Hans Mule ledsage sin søn Erik Rosenkrantz til Universiteterne i Ozford,
Canterbury og Leiden indtil 1634. Efter 2 års opghold i Danmark drog han atter ud, med to unge
Lindenover og besøgte England, Frankrig og Nederlandene og vendte hjem 1639. Hans rejselyst var
imidlertid så stor, at han afskog tilbud om ansættelse ved Sorø Akade- mi. 1640 rejste han ud som
hovmester for Cai Lykke som varede 6 år og bragte ham til Italien. Først i 1654 fik Hans Mule, der
nu var velhavende, embedet som Oeconomus d.v.s Kvæstor ved Kommunitetet. ( det svarer vel til
Finansadministrator under Statsadmini- strationen og samtidig medlem af Dommerkollegiet i
strafferet). Denne stilling forestod han med stor dygtighed og omhu, hvad han især under svenske-
krigen 1657-l660 mod Karl X Gustaf lejlighed til at vise. Vi husker at Frederik lll tabte Skåne,
Halland, Blekinge, Bornholm samt Bohus og Trondheim i Norge, men da Kongen udtalte de berømte ord:
Jeg vil dø i min rede og Københavnerne forsvarede sig med held mod de svenske tropper der gik over
Storebæltsisen fik Danmark ved freden 1660 Bornholm og Trondhjem Len tilbage. Herefter udnævntes
Han i 1660 til Assessor i Kammerkollegiet, og kort før sin død 1669 fik han sæde i Højesteret. Hans
kone døde i 1663 og der kendes ingen børn. Foruden sine mange hverv havde han en hovedinteresse som
Historie og Antikviteter , apecielt Numismatik. Han tilbragt sin fritid med studier i sit 7000 bind
store Bibliotek og blandt sine Mønter. Disse samlinger testamenterede han tillige med en pengesum
til Universitetsbiblioteket, og ligeles Mulernes Legatskole i Odense, hvor hans Portræt endnu
hænger. Hans Mules hovedinteresse var historie og antikviteter, specielt Numismatik (mønter). Han
tilbragte sin fritid med studier i sit 7000 bind store Bibliotek og blandt sine mønter, hvilke
samlinger han tillige med en pengesum testamenterede til Universitetsbiblioteket. Ligeledes
betænkte han Mulernes Skole i Odense, hvor hans portræt endnu hænger.